Aktiviteter

Aktiviteter

Der vil være en adskillige aktiviteter, man kan tage sig til undervejs, både på skibet og på land. 

 

Fiskeri

Der vil være masser af tid til at fiske. Vi har en del fiskegrej ombord, til både store og små fisk. Ofte når vi sejler afsted, har vi en line agterud, hvor der med rimelige mellemrum kommer en fisk på krogen. Der findes jo ikke noget bedre end at fange sin egen aftensmad.

 

Dykning

På nogen ruter, vil der ved nogle destinationer, være mulighed for at kunne erhverve sig et dykkerbevis, hvis du ikke allerede har dette. Der vil også være mulighed for, at sejle ud og dykke med professionelle (Dette er på egen regning). Det er pengene og turen værd at prøve, hvis man har lyst. Har man allerede dykkerbevis og udstyr, så er man velkommen til at medbringe dette. (Vi frasiger os dog alt ansvar angående dykning).

Dem der syntes, det er en fornøjelse at snorkle (som os selv) er velkomme at medbringe udstyr til dette. Der vil også være mulighed for, at låne snorkel/maske på True Blue. Det er den bedste følelse i verden, at ligge der i vandoverfladen og nyde naturens farvestrålene koraler og smukke fisk. 

 

Oplevelser på land

Som gast skal/vil det være en fordel, hvis du hjemmefra, har lavet lidt research på de destinationer du skal besøge. Det er forskelligt, hvad vi vil opleve på rejsen. Jeg kan fx godt li´naturen, vandfald, dyrelivet med mere. Til det kan jeg foreslå, at man skal se div vandfald, som de forskellige caribiske ø’er har at tilbyde. Eller gå en tur i Trinidad’s jungle og høre/se brøleaberne. Er man mere til det historiske, så kan man udforske den forladte by, et besøg på spedalsk øen eller se det gamle fængsel, hvor der har været lavaudbrud. Der er så meget at opleve. Så find ud af, hvad du gerne vil se.    

 

Fotografering og dagbog

Hvem vil ikke have, nogen skønne billeder med hjem? Det er vigtigt for os, at dokumentere alle vores oplevelser og kunne gennem dem for altid som minde. Jeg håber I vil være med til at inspirere andre, der går med en lille drøm i maven, om at komme ud og sejle og opleve verden. Det vil derfor glæde mig, hvis I vil være med til at blogge på vores facebook side og poste en masse fantastiske billeder.  Der vil være mulighed for, at redigere videoer I har taget, hvis I ønsker dette. Vi har desuden også en drone ombord, så der kan blive taget billeder af True Blue, besætning, havet, strandene og al det fantastiske den kan filme oppefra.

 

Stand up paddle board

Man har mulighed for at lege med vores paddle board.

Afslapning til havs 

Der vil være rigeligt at foretage sig ombord, når man ikke har ror tjans.  Vi har et par hængekøjer ombord, hvor man fx kan slappe af med en god bog, fra vores velassorteret bibliotek. Hvis man er i det kreative hjørne, kan man gribe hækletøjet og lære at hækle, det er dejligt afslappende. Der er også forskellige spil, Sudoku og tegnegrej ombord. Eller man kan bare dase i solen og mærke bådens vuggen. 

 

 

FacebooktwitterpinterestFacebooktwitterpinterest