Om at være gast

Fællesskabet ombord

Livet til søs er fantastisk. Men man har begrænset af plads og omgivelserne er uvante. Da man bor tæt sammen, er det er derfor vigtigt som gast, at man kan omgås andre mennesker – også i længere tid ad gangen. Man skal være tolerant over for hinandens forskelligheder. Der kan opstå uenigheder mellem gaster og når men bor på en båd sammen, er det derfor vigtigt at “få renset luften” eller til tider bare sige “hakuna matata” og komme videre.

Nogen gange vil man også bare have brug for lidt privat tid. Det bedste sted til det, vil være at trække sig tilbage til sin kahyt eller  i bådens stævn. Hvis man er i havn/ land, kan man gå sig en lang tur og det skal selvfølgelig respekteres af de andre gaster.

 

Daglige rutiner og rotationer

Der vil være daglige udkigsvagter ombord.  Det afhænger af hvor vi sejler om man er 1 eller 2 på vagt. Der holdes nogen steder vagt, selvom vi ligger for anker. Vagterne vil være på en længde af 2 eller 4 timer. Det kan se således ud:

  • 8 – 10 = Formiddags vagt
  • 10 – 12 = Formiddagsvagt
  • 12 – 16 = Eftermiddagsvagten
  • 16- 20  = Hundevagten
  • 20 – 24 = Anden hundevagt
  • 24 – 4 = Mellem vagten
  • 4 – 8  = Morgen vagt

Skipper vil altid være på dæk i hårdt vejr, vanskelige passager og hvis der er behov, kort sagt han har altid vagt.

Opgaver ved udkigsvagten:

  • Først og fremmest, hold udkig.
  • Sikre sikker sejlads (Undgå sammestød med skibe, objekter, rev og følg ruten).
  • Styr båden (Hvis den ikke er på autopilot).
  • Tænd og sluk lanterner.
  • Under sejlads kontinuerligt tjekke bådens reb, wire, evt løse dele mv.
  • Når motoren er i brug, tjek olie tryk og vand temperatur.
  • Før Logbog
  • Og det vigtigste LAVE KAFFE  

Advar skipper hvis:

  • Vejrændringer (Vind hastighed, tåge eller trafik)
  • Når noget ikke går som planlagt.
  • Hvis der er tvivl om position og rute.
  • Tvivl om et andet skibs intentioner.
  • Fare for sammenstød. 

 

Det er bedre at kalde på skipper engang for meget end en for lidt.

Rygning og alkohol 

Rygning, på aftalt sted (Agter) og i respekt for de andre gaster er okay. Rygning på andre steder på båden, inklusiv kahytterne er strengt forbudt pga sikkerhedsårsager. Hvis det bliver opdaget, vil gaster blive bedt om at afmønstre med det samme.

Vi drikker ikke alkohol før og under en udkigsvagt. Alkohol er okay, men i moderate mængder. Hvis en gast har drukket for meget, er det kaptajnen der bestemmer om gasten er blevet til fare for sig selv eller for sikkerheden ombord. Den pågældende gast  vil blive bedt om at afmønstre med det samme.  Når vi kommer til land, er det en tradition at samles til en sundowner. 

Alle typer af narkotika, incl hash og pot er strengt forbudt. Denne regel gælder i alle perioder mens du er gast på True Blue (På båden og på land). Ved brug eller opbevarelse af narkotika, vil betyde afmønstring med det samme.

 

Mad og vand

True Blue har alt man skal bruge ombord, for at kunne leve. Men det er ikke det samme som, at bo i et hus. Både har mindre opbevarings plads til mad. Man lever mere af henkogt og dåsemad, da frisk mad har en kortere holdbarhed, vi førsøger at leve simpelt, når vi er til havs. Læs mere om maden ombord her.

Vi har varmt og koldt vand i køkkenet og baderumene, men vandmængden er begrænset.  Vandet vil først og fremmest blive brugt på drikke, madlavning, opvask og tandbørsning. Det er vigtigt at bruge vandet sparsomt.

  • Lad aldrig vandet løbe fra hanen.

 

  • Brug proppen i vasken/vandfad og brug så lidt vand så muligt.

 

   TIP:

   Ved tandbørstning, fyld en lille kop med vand. Brug dette til at gøre tandbørsten våd,    skylde mund og vaske tandbørsten i det sidste.

 

Elektricitet (Når man ikke er i havn)

Spar på strømmen ombord. Sluk lyset, når det ikke bruges. Når motoren er tændt, kan du være mere rolig, benyt her lejligheden for at oplade din mobil eller ipad. Vi har solceller og mange batterier ombord. Så når solen skinner (og det gør den jo næsten hele tiden) så kan man roligt oplade sine ting.

 

Affald

Affald bliver samlet i sække og opbevaret, så det kan smides ud når vi kommer til land.Pak affaldet så tæt så muligt (Sammenklap karton og dåser). Det gør det nemmere at opbevare. Nedbrydelig materiale (som madrester), kan blive smidt overbord til havs eller 12 km fra land.

 

Toiletter

Toiletterne har et system, hvor havvandet bliver pumpet igennem dem, så man ikke bruger friskvandet på det. Vi har en toilettank ombord, som bliver tømt til havs eller i havne der har fasiliteter til det. Almindelig toiletpapir kan nedbrydes i vand. Andet papir som servietter, køkkenrulle, våd servietter, opløses ikke i vand. Derudover må kvindelige sager, som bind og tamponer ikke skylles ud. 

   TIP:

   Hvis du kommer til at blokere/stoppe toilettet, fortæl det

   til skipper. Det er ikke verdens undergang.

 

FacebooktwitterpinterestFacebooktwitterpinterest