Blog fra True Blues gast, Per.

Det bliver jo en slags hverdag

28 okt 2017

2 mdr er gået ombord på True Blue.  Vi indtilvidere oplevet så meget på vores tur. Primært har jeg har jo mest skrevet hjem, om det vi har set til havs eller på land. Om fisk der er fanget osv. Men der er jo også en slags hverdag, der skal fungerer når man er 4-5 døgn eller mere på havet og båden skal sejles. Vi har således et vagtskema for de seks der er med pt.

Som det fremgår af fotoet er man på vagt 2 gange 4 timer når der sejles. Typisk en nattevagt om en dagvagt. Vi er altid to på vagt, typisk en erfaren og en mindre erfaren sammen. Det betyder jo at nattesøvnen bliver hakket lidt i småstykker. Mellem vagterne skal der jo laves mad, vaskes op, bages brød, slagtes en fisk mm. Alt sammen almindelige dagligdags arbejde, som man jo ikke ser meget til på tv serien” Fjerne kyster”. Efter et par dage til søs, bliver der som regel en slags rytme med at sove, lave praktisk arbejde, slappe af med en bog, skrive logbog/dagbog, nappe sig en lille lur eller snakke med de andre, som man jo også skal forholde sig til, med den begrænsede plads der jo er. Det kan dog være svært at læse eller skrive hvis bølgerne er store og urolige.

På denne tur havde vi op til 12-15 ms vind. Det giver altså nogle store “buler” på 4-6 m bølger. Heldigvis er afstanden mellem bølgerne også stor så man sejler nærmest op og ned af dem, men nogle af den er mere stejle og ser noget faretruende ud. Men man vænner sig også til dem og til at stole på båden. For et par af de nye gaster har det været særlig hårdt med store bølger. De har været mere eller mindre søsyge i over 88 timer. Det har selvfølgelig været værst for dem, men giver jo også lidt mere arbejde til de øvrige gaster, med de omtalte praktiske ting. 

FacebooktwitterpinterestFacebooktwitterpinterest
FacebookyoutubeFacebookyoutube

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 × 2 =