Prøve sejlads d 29/7- 2017

Prøve sejlads d 29/7 – 2017

Endelig fik vi tid til den første prøve sejlads. Vi startede fra Masnedø og sejlede ud og kastede anker ved Hårbølle. Vi kunne godt have ønsket lidt bedre vejr og jeg bad ellers kaptajnen om, at vi skulle sejle hen til nogle lange, hvide sandstrande og måske nogle palmer. Men det blev der desværre ikke noget af. Så vi måtte nøjes med det danske sommervejr , som vi kender det bedst. 

Hvad lavede vi ombord?

Sofie forsøgte sig med fiskestangen. Det tog hende længere tid at sætte blink og lod på stangen end hun havde den i vandet. Da hun i 3 kast, stadig ikke havde fanget andet end tang, gad hun ikke fiske mere. Så det er ikke hende vi skal satse på, når der skal fanges fisk.

Vores gast Mette have udkigsposten, desværre havde hun lidt søsyge undervejs. Hun fik sovet et par powernap på turen, det hjalp lidt på det.  Derudover var hun pakket ind i søsygearmbånd og havde taget søsygepiller inden vi sejlede afsted, så heldigvis endte vores udkigskvinde ikke med hovedet ud over rælingen.

Som en hver anden kaptajn, der skal prøvesejle sin båd, for første gang efter den er kommet i vandet, rendte han rundt på dækket og hev i alle reb og sejl. Han var nede flere gange under dæk og tilse motor og andet udstyr. Selvom man altid kan frygte det værste, gik alt heldigvis efter planen. Da der var ikke noget der skulle ordnes eller fixses kunne man godt fornemme, at Troels og Nicolai blev lidt rastløse efter vi havde kastet anker. Det kræver tid at vende sig til ikke at nødvendigvis, at skulle lave noget, fixe noget og bare nyde udsigten og lyden af bådens klukken i vandet.

Båden er som at køre en bil uden servo

Vi havde et par grineflip undervejs. Sådan er det jo når man lige skal lære båden at kende. Jeg tror vi havde sejlet i ca en time, da jeg spørger om en anden ikke har lyst til at lege styrmand, fordi jeg selv var ved at være rimelig træt i mine arme.     ” Det er jo som at køre i en bil uden servo” siger jeg så. Hvorefter Kaptajnen smiler og går hen og løsner rorspænderen.  Så jeg har sejlet i en time med et spændt ror, så kan jeg da bedre forstå at mine arme er trætte.

En lille misforståelse

En anden lille sjov episode ombord, er at man kan gine lidt over de små misforståelser der kan forkomme ombord. Specielt når den ene er erfaren sejler og den anden er en uerfaren sejler.

 

Erfaren sejler: Det er da irriterende, at man ikke rigtig kan se den kost.

Uerfaren sejler: Den ligger da lige der!

Erfaren sejler: Jamen man kan nemt se kosten på kortplotteren og det er svært at se den i vandet.

Uerfaren sejler: Hvad snakker du om? Kosten ligger lige der.

Erfaren sejler : Hvad?

Uerfaren sejler: For pokker! Den ligger da lige der på dækket.

Der går det så op for mig, at hun snakker om dækkosten og jeg snakker om bøjen i vandet.

 

FacebooktwitterpinterestFacebooktwitterpinterest
FacebookyoutubeFacebookyoutube

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

11 − nine =